Næste dag havde invasionsstyrken lavet lommer omkring strandene. De næste dage blev disse lommer til en linje gennem Normandiet. Det kostede mange menneskeliv. Tabstallet under ”Operation Overlord” kan ikke opgøres præcist. Inden D-dag, mellem april og maj 1944, mistede de allierede omkring 12.000 mand og mere end 2.000 fly. De havde efter D-dag 53.700 døde, 18.000 savnede og 155.000 sårede.
Med ”Operation Overlord” stod de allierede over for enorme udfordringer for at tvinge tyskerne i helt knæ. Store slag ventede. ”Panserslaget ved Ardennerne” og operation ”Market Garden” i Holland ventede med store tab af menneskeliv. Tyskerne havde efter ”Operation Overlord” 200.000 døde, savnede og sårede samt yderligere 200.000, som var i krigsfangenskab. Der ligger 32.807 af de faldne allierede soldater på krigskirkegårde langs kysten og 77.866 tyskere. Antallet af døde civile franskmænd var ca. 20.000.
Tilbage fra fortiden.
Med en fragmenter af viden omkring ”Operation Overlord” tager vi fra Le Havre mod Honfleur, og ud mod kysten til Luc-sur-Mer. Vi trækker os ikke tilbage som den tyske 21. Panzer Division. Vi erobrer et godt lille hotel i vandkanten. Hotel Le Beau Rivage har kun to stjerner og hotellet er perfekt for et par dages sightseeing op og ned langs kysten.
Et godt tidspunkt til at udforske Normandiet er juni måned, inden turistsæsonen rigtig starter i Frankrig. Du får værelser til halv pris og alt kører i slow motion. Vejret er glimrende. 25 grader, frisk vind fra havet og fuldmåne om natten. Om aftenen trækker månen vandet væk fra kysten.
Omaha Beach
Vi besøge den mest berømte strand, hvor ulideligt mange amerikanske drenge måtte lade livet. Da vi satte os op på motorcyklerne, kom jeg i tanke om en film fra først i 60’erne, ”The Longest Day”. John Wayne var kravlet af hesten ude på prærien, smidt cowboystøvlerne og trukket i soldateruniformen. Sean Connery var ikke gammel nok til at køre Aston Martin, men gammel nok til at være skotsk soldat.
De to kendisser spillede krigshelte sammen med en række af andre filmstjerner i en meget lang film om D-dagen. Jeg kom i tanke om en episode i filmen, hvor selveste John Wayne brækkede foden, og hans soldater måtte trække ham rundt i en trækvogn. De skulle til byen Saint-Mère-Eglise for hjælpe faldskærmssoldater. Soldaterne var kastet ud af flyet et forkert sted og var nu landet midt i byen, som indeholdt en stor deling nazi-soldater. Der måtte til Saint-Mère-Eglise for at spise.
Ved Omaha Beach kommer vi forbi en stor Kristusfigur der kigger ud over havet, en biograf og et udsigtspunkt, hvor man får et glimrende overblik langs kysten. På stranden gibber det i én og de små hår på kroppen rejser sig. Tankerne falder på slaget, og ikke mindst hvordan sårede og døde soldater lå døde og blødende i vandkanten. Vi passerer den store kirkegård på vej væk fra området og kører mod syd.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar