High anxiety whenever you're near

By Valle V.

Hvem husker ikke de fantastiske cykelbilleder på fladskærmen i 2013. Mont Saint-Michel var en cykel etappe vi vil huske fremover, fordi udsigten og kulissen var så enestående. 2016 besøger Tour de France igen Mont Saint-Michel hvor cykelløbet skydes i gang ved den spektakulære knold. Øen ligger ude i havet omgivet af tidevandets bølger, men hvilket tidevand. Når månen trækker, i de jordiske væsker, kan være en forskel på ebbe og flod på 15 meter.

Mont Saint-Michel er omkring 75 meter høj og kan ses langt omkring i det flade landskab. Toppen af bebyggelsen er en kirke og et benediktinerkloster. I år 708 fik biskop Aubert af Avranches en åbenbaring, medens han var ved at indvi øens første kirke, med relikvier fra den hellige Michael fra Gargano. Aubert så ganske enkelt ærkeenglen Michael i levende live, komme forbi kirken og klippen blev nu kaldt Mont Saint-Michel.

I år 966 blev kirken omdannet til et benediktinerkloster, siden har øen været et mål for pilgrimme, og der hvor der er pilgrimme er der penge og omsætning. De fleste af bygningerne blev opført mellem år 1000 og år 1200. Fra år 1200 til år 1400 voksede der en by op omkring klostret og den store fæstningsmur. Mont Saint-Michel er efterhånden blevet til en legende. Først gennem de pilgrimme der har besøgt øen i tidernes løb. I dag er Mont Saint-Michel en af Frankrigs største turistattraktioner med 2.400 besøgende om dagen året rundt.

Det var først i 1800 tallet øen blev forbundet med fastlandet. Dæmningen er to kilometer lang og det vrimler med biler, motorcykler, campere og turistbusser, der vil frem og tilbage. Vi slår koldt vand i blodet, og kører langsomt frem til den store parkeringsplads tæt på indgangen til byen. Gader og stræder ligger i et rodet mønster mellem husene. Jeg bevæger mig hele tiden op, op, op. Der er ikke plads til store armbevægelser, i gaderne, op mod kirken og klostret.


Efter en lille halv times gang kræver det en pause for trommehinderne og for benene. Der er et hav af små restauranter og caféer i byens trange gader, så der er nemt komme til puste ud. Der er en helt speciel stemning, man kan næsten fornemme hvordan det var, i 1200 tallet, når det vrimlede med pilgrimme og lommetyve i gaderne. Vi går på opdagelse i den mange forretninger, hvilket giver en god appetit og sund tørst. Efter en øl er man parat til at tage de sidste trapper op i Guds hus. Vi kæmper os frem til den store trappe, der fører os op til det store katolske kasseapparat ved indgangen til helligheden.

Når man bevæger sig i Sydeuropa må man regne med at det koster penge, for at komme i kontakt med de hellige kræfter, det gør det også for at komme ind i den store kirke, oppe på toppen af Mont Saint-Michel. Men det er helt i orden, for de er ved at restaurerer det store kirkeskib, og det ser ikke ud til at være billigt. En åndelig fred hviler sig over stedet. Midt i al byggeriet ligger der et par munke med hovedet ned i gulvet og ligner to menneskelige kors. 

Turistlarmen fortier et stykke tid. Jeg står og kigger på de tavse munke et stykke tid. Går så stille videre ud på en kæmpe platform foran kirken, hvor der er udsigt over hele Saint Malo-bugten. Vi står og nyder udsigten, medens vi håber på at se englen Michael komme flyvende forbi, men han var der ikke den dag. Vi så kun måger. Det var der ikke meget ærkeengel over.

Jeg ved ikke hvordan andre mennesker har det med højder. Men hvis jeg kommer for højt op begynder det at gibbe i fødderne på mig. Skrækken føles som små indre nåle, der prikker på huden indefra, samtidig med at jeg får lyst til at hoppe ud fra højden.
Hvilket minder mig om en Mel Brooks film, High Anxiety fra 1977:


High anxiety whenever you're near
High anxiety - it's you that I fear
My heart's afraid to fly - it's crashed before
But then you take my hand
My heart starts to soar once more 

High anxiety ... it's always the same
High anxiety ... it's you that I blame
It's very clear to me I've got to give in
High anxiety: you win

Måske fordi jeg syntes at det er latterligt at have højdeskræk. Jeg tænker kun på at komme ned fra højderne og få frisk vind i hovedet. Pludselig befinder jeg mig sammen med vennerne nede i en af gaderne med en stor Hotdog i den ene hånd, en underlig kage i den anden, der også ligner en Hotdog, pølsen er dog erstattet med syltetøj.

Mont Saint-Michel er en kulturhistorisk mastodont i Europa. Vi står et stykke tid og kigger op på denne klippeknol. Hvis du ikke er til mange turister samlet på et sted, så overbevis dig selv om at du er en pilgrim eller en ridder der er kommet for at angre dine synder i Guds hus. Måske kommer du til Mont Saint-Michel, på den dag hvor ærkeenglen Michael flyver forbi, det ville være stort.